Forlæng levetiden på dit hardware og udled mindre med Kosmos Renew

5. september 2024
4 minutters læsetid

Hvem er vi?

Kosmos Renew blev skabt med en klar mission: at forlænge levetiden for IT-hardware. Alt for ofte bliver IT-udstyr kasseret på grund af mindre ydeevneproblemer eller andre årsager, selvom det stadig kan opfylde andre brugeres behov. For at tackle dette problem har vi dedikeret os til at opkøbe brugt hardware, som vores dygtige teknikere renoverer og sender tilbage på markedet gennem vores butik og webshop. Ved at give IT-udstyr en ny chance bidrager vi til at mindske de emissioner, der ellers ville opstå ved produktionen af nyt udstyr.

Kosmos Renew gør det enkelt at give dit IT-udstyr nyt liv, samtidig med at du reducerer dit CO₂-aftryk. Vi sætter bæredygtighed i centrum ved at genbruge og renovere hardware, så vi sparer på naturens ressourcer og skåner miljøet. Når du vælger Kosmos Renew, er du med til at skabe en grønnere fremtid, hvor kvalitet, ansvarligt forbrug og økonomisk værdi går hånd i hånd.

Læs mere om Kosmos Renew her.

Elektronisk affald er et stigende problem

Årligt produceres der over 60 millioner tons elektronikaffald på verdensplan, et tal der anslås at stige til 74 millioner tons årligt i 2030. Det viser sig at Europa er dem, som producere mest elektronikaffald pr. indbygger, med 16 kilo affald pr. indbygger. Jo mere nyt elektronik du køber, jo mere elektronik ender som elektronikaffald.

European Environmental Bureau, som er et netværk af miljøorganisationer i Europa, har beregnet, at hvis bærbare computere bruges i ekstra 3 år, giver det en CO2-besparelse på 3,7 millioner tons i EU. Og hvis smartphones bruges i et ekstra år, giver det en CO2-besparelse på 2,1 millioner ton i EU.

Elektronik indeholder nemlig flere farlige kemiske stoffer såsom bly, dioxin, arsen, kviksølv og vinylklorid, hvilket ved forkert affaldssortering kan ende i naturen og sidste ende have sundhedsskadelige konsekvenser for os. Ved at købe en brugt enhed hos Kosmos Technology A/S sparer du altså både på CO2, samt formindsker forekomsten af elektronikaffald.

Vores mål og forpligtelser

Vores forpligtelse til en bæredygtig fremtid

Hos Kosmos Renew er vi forpligtet til at bidrage til en bæredygtig fremtid og har sat ambitiøse mål for at reducere vores økologiske fodaftryk og forbedre vores samlede miljøpåvirkning. Vi mener, at livslang læring er en afgørende kompetence i nutidens verden, og derfor er vi dedikerede til at fremme kontinuerlig vækst og udvikling for vores medarbejdere. Vi skaber samtidig værdifulde jobmuligheder for unge mennesker, og sikrer, at de får adgang til de færdigheder og den uddannelse, der er nødvendige for at få succes i deres karriere.

KPI'er og dataregistrering

For at nå vores mål ved vi, at det er essentielt at opsætte klare nøglepræstationsindikatorer (KPI'er) og systematisk registrere relevante data. Dette hjælper os med at identificere områder, hvor vi kan forbedre, og håndtere dem effektivt. Vi fokuserer på at reducere både de direkte emissioner fra vores egen drift og de indirekte emissioner fra vores energiforbrug. Samtidig bidrager vi til bæredygtig økonomisk vækst ved at skabe en inkluderende og attraktiv arbejdsplads, hvor diversitet værdsættes, og hvor alle har mulighed for at trives.

Optimering af emballage og logistik

Selvom vi ikke direkte kan påvirke produktemissioner, ser vi store muligheder i at optimere vores emballagematerialer og logistikprocesser. Her sigter vi efter at gøre den største forskel fremadrettet. Vores engagement i bæredygtighed strækker sig også til at nedbringe forbruget og produktionen af ny hardware, som er kernen i Kosmos Renews mission og eksistensberettigelse. Udover at opkøbe brugt udstyr fra virksomheder opkøber vi også telefoner, tablets og computere fra private forbrugere.

Bekæmpelse af klimaforandringer

Vi er engagerede i at gøre en positiv forskel ved løbende at reducere vores emissioner og aktivt støtte lokale projekter, der bekæmper klimaforandringer. Vores mål er at bidrage meningsfuldt til den globale klimaindsats, samtidig med at vi skaber forandringer i vores lokalsamfund. Udover vores miljømål er vi også dedikerede til at fremme et inkluderende arbejdsmiljø og styrke vores sociale engagement.

Forbedring af governance og certificeringer

Vi arbejder på at forbedre vores interne strukturer og processer for at sikre konsistens, gennemsigtighed og tillid. Vores langsigtede mål er at opnå ISO 27001 (Informationssikkerhed) og ISO 14001 (Miljøledelse) certificeringer, som vil demonstrere vores engagement i kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed. Ved at sætte klare mål og arbejde målrettet mod dem, stræber vi efter at gøre en meningsfuld forskel for en bæredygtig og inkluderende fremtid.

Del artiklen
Indholdsfortegnelse

Relaterede artikler