Det her skal du kigge efter når du vælger din næste computer

5. september 2024
4 minutters læsetid

Er du i tvivl om hvad du skal kigge efter i din søgen efter en ny bærbar? Så er den her artikel til dig! Her viser vi de begreber du skal kigge efter, og hvor meget du skal bruge alt efter dit behov. Du kan også læse mere her om de mere gængse computer udtryk og deres betydning.

Lagerplads (SSD)

Lagerplads eller SSD viser hvor mange filer du kan gemme på din computer. Dette opgøres typisk i GB, eller gigabyte. De fleste computere har mellem 128 GB og 512 GB. Det er dog også muligt at få computere der har 64 GB.

Hvor mange GB skal du bruge?

Hvor mange GB du skal bruge vil i sidste ende afhænge af hvad du skal bruge din computer til. Skal du eksempelvis bruge din computer til at gemme en masse billeder, dokumenter og programmer, vil det typisk være nok med 128 GB. Skal du derimod gemme tunge programmer såsom spil eller redigeringsprogrammer, kan du overveje om du skal bruge flere.

Dell Latitude E5330 15" | i5 | 128GB SSD | Grade C
1.499 kr.

RAM

RAM står for Random Access Memory, og viser dig groft sagt hvor hurtig din computer er. Når du åbner et program, en fane eller en fil, bliver dataene fra den gemt i RAM, så computeren hurtigt kan få adgang til dem. Flere RAM giver computeren mere plads til at gemme midlertidige data, hvilket gør det hurtigere at hente og bruge disse data. Dette betyder, at computeren kan køre flere programmer samtidigt uden at blive langsom.

Hvor mange RAM skal du bruge?

Hvor mange RAM du skal bruge vil igen afhænge af hvad du skal bruge din computer til. De fleste computere har enten 8 eller 16 GB RAM. De fleste mennesker kan sagtens klare sig med 8 GB RAM, mens folk der skal spille krævende spil og programmer burde overveje om 8 GB er nok. Der findes også computere med ned til 4 GB RAM. Dette vil være nok til hvis du bare bruger din computer til eksempelvis at læse mails eller surfe på nettet, men vil generelt være begræsende for dig som bruger.

MacBook Pro 13" 2017 | i7 | 256GB | 16GB RAM | Sølv | Grade A
3.299 kr.

Mac eller Windows?

Windows-computere er meget populære og kommer i mange forskellige modeller og prisklasser, hvilket betyder, at du nemt kan finde en, der passer til dit budget. De er gode til både arbejde og underholdning og kan bruges til alt fra at skrive dokumenter til at se film eller spille spil. Windows er også kendt for sin fleksibilitet – du kan tilpasse mange indstillinger og installere et bredt udvalg af programmer. Når det kommer til sikkerhed, har Windows gjort store fremskridt de seneste år med indbyggede funktioner som Windows Defender, som beskytter mod virus og malware. Dog er Windows stadig det mest udbredte operativsystem, hvilket gør det til et større mål for hackere og cyberkriminelle. Derfor er det vigtigt at have et godt antivirusprogram og være opmærksom på, hvad du downloader og installerer.

MacBooks, derimod, er Apples bærbare computere og er kendt for deres stilfulde design og brugervenlige styresystem. MacBooks er ofte foretrukket af folk, der arbejder med kreativt indhold, som grafisk design, musikproduktion eller videoredigering, fordi de er kendt for deres høje ydeevne og pålidelighed. På sikkerhedsfronten er MacBooks kendt for at være mindre udsatte for virus og malware, hovedsageligt fordi de har et mindre marked og et mere lukket system sammenlignet med Windows. Apple inkluderer også flere sikkerhedsfunktioner, såsom Gatekeeper, der forhindrer installation af ikke-godkendte apps, og FileVault, der krypterer dine data. Dog betyder det ikke, at MacBooks er immune over for sikkerhedstrusler – det er stadig vigtigt at være forsigtig med, hvad du downloader, og at holde systemet opdateret.

Hvilken skal du vælge?

Hvis du vil have en computer, der er fleksibel og har mange valgmuligheder, kan en Windows-computer være det rigtige valg for dig. Hvis du derimod værdsætter et flot design og en mere strømlinet oplevelse, og du er villig til at betale lidt ekstra, kan en MacBook være det bedste valg. Begge systemer har deres sikkerhedsmæssige styrker, men det er vigtigt at være opmærksom og tage de nødvendige forholdsregler, uanset hvilken computer du vælger. Det vigtigste er at overveje, hvad du skal bruge computeren til, og hvad der passer bedst til dine behov og dit budget.

Lenovo ThinkPad L590 15" | i5 | 256GB NVME | Grade B
2.499 kr.

Brug denne guide som et udgangspunkt, og vær ikke bange for at stille spørgsmål i vores butik eller på kundeservice@kosmosrenew.com, så kan vi sammen med dig finde den perfekte bærbare til dig. God jagt på din nye computer!

Del artiklen
Indholdsfortegnelse

Relaterede artikler