Når du køber en brugt iPhone, er det vigtigt at overveje batterikapaciteten, da det har stor betydning for telefonens ydeevne og levetid. Hos Kosmos Renew sørger vi for, at du altid får en iPhone med et batteri i topform.
Batterikapaciteten har stor betydning for, hvor længe din telefon holder strøm, og hvordan den præsterer – derfor er det selvfølgelig en faktor, du skal tage i betragtning, når du køber en refurbished iPhone.
Hos Kosmos Renew gør vi meget ud af, at alle vores brugte iPhones lever op til de høje standarder, du forventer. Vi skifter altid batteriet, hvis det har en kapacitet på under 85 %, så du, ved at købe hos os, er garanteret en velfungerende telefon med god batterilevetid.
Det er vigtigt at huske, at hvis du køber en telefon fra Grade B- eller Grade C-kategorien, er der en risiko for, at batterikapaciteten er lavere end 100 % (men over 85 %). Derfor tilbyder vi dig muligheden for at få skiftet batteriet, så du kan få glæde af din nye, brugte iPhone uden at bekymre dig om kort batterilevetid og hyppige opladninger.
Batterikapacitet refererer til din iPhones evne til at holde strøm mellem opladninger og kan ses som en beskrivelse af, hvor “sundt” eller hvor godt dit batteri er. Apple introducerede med iOS 11.3 funktionen “maksimumkapacitet”, som måler, hvor stor en procentdel af batteriets oprindelige kapacitet, der er tilbage. Denne information kan du altid tilgå under “indstillinger” og herunder “batteri”.
Ved køb af en ny iPhone, vil batteriet typisk have en kapacitet på 100 %. Men over tid vil denne kapacitet langsomt falde. Udsætter du din iPhone for ekstreme temperaturer, vil batterikapaciteten falde hurtigere – men som sagt vil helt almindelig, daglig brug også reducere kapaciteten over tid.
Når batteriets kapacitet falder, mister det sin evne til at levere maksimal ydeevne, hvilket kan resultere i, at telefonen hurtigere løber tør for strøm og måske ikke kører lige så hurtigt, som den gjorde, da den var ny. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på batteriets kapacitet, især når du køber en brugt telefon, så du ved, hvad du kan forvente i forhold til driftstiden.
Den optimale batterikapacitet for en iPhone er naturligvis 100 %. Men når du køber en brugt iPhone, er det sjældent, at batteriet stadig har denne fulde kapacitet. Apple anbefaler dog, at batteriet stadig skal have mindst 80 % kapacitet for at kunne levere en god brugeroplevelse.
Hos Kosmos Renew sørger vi for, at alle vores iPhones har mindst 85 % batterikapacitet, og hvis ikke de har det, når vi modtager dem, så skifter vi batteriet. Dette betyder, at du kan forvente en fornuftig batterilevetid og en god ydeevne, selvom telefonen er brugt.
Når du køber en refurbished iPhone hos Kosmos Renew, får du en enhed, der er blevet nøje gennemgået og testet, så den fungerer så tæt på en ny model som muligt. Alle de brugte iPhones, vi får ind, bliver grundigt testet og istandsat, hvilket betyder, at vi reparerer eventuelle fejl og udskifter slidte dele. Det inkluderer også batterier med en kapacitet på under 85 %.
Hvis du vælger en iPhone fra vores Grade A-kategori, kan du være sikker på, at batteriet er i optimal stand. For Grade B- og Grade C-modeller, hvor batterikapaciteten måske er lavere end ønsket, tilbyder vi at udskifte batteriet, så du slipper for bekymringer omkring hyppige opladninger.
Uanset hvilken stand du vælger, får du altid en telefon, der er fuldt funktionel, og som leveres med to års garanti. Det er din sikkerhed for, at skulle der ske noget med telefonen, så kan du – på samme måde, som havde du købt en iPhone fra ny – inden for to år komme til os med en reklamation.